Tilbage til inspiration

De mest almindelige problemer med bærbare computere og deres løsninger

Udgivet 03. februar 2021.

Skrevet af Jolanta Emilia Skowronska

Jolanta Emilia Skowronska studerer Digital Marketing og er PR praktikant hos Make It Good Again. Hun har en kandidat i Statskundskab, elsker faglitteratur, lange samtaler og yoga. Som miljø entusiast, har hun forberedt en række artikler, der handler om at passe på de ting vi ejer, så vi kan forlænge deres levetid. Hun håber du vil kunne lide artiklerne og finder hendes tips hjælpsomme. Hvis du har nogen spørgsmål til Jolanta, kan du kontakte hende via LinkedIn.

Hvordan håndteres en bærbar computer korrekt, så den fungerer fejlfrit? Oftest er det måden vi bruger den på, der har den største indvirkning på udstyrets effektivitet. Selv de bedste og dyreste bærbare computere slides hurtigt, når vi bruger dem forkert. Derfor præsenterer jeg de mest almindelige problemer med bærbare computere og deres løsninger.

Den tændes ikke.

Det er ikke en ualmindelig situationen, når en bærbar computer ikke tændes. Der kan der være flere grunde til det:

  • Afladet batteri - trivielt, men en ødelagt strømforsyning, oplader stik eller stikkontakt kan måske overraske dig. Kontroller også, at kablet ikke er beskadiget, flosset, og at stikket er fastgjort til computerens stikkontakt. Hvis det er muligt, kan du afprøve et andet batteri eller strømadapter.
  • Hvis den bærbare computer stadig ikke kan tændes, skal du kigge efter andre grunde end strømproblemer. Tryk på tænd knappen på computeren igen, men lyt til, hvordan den reagerer denne gang. Kontroller, om du kan høre harddisken eller ventilatorerne starte op. Se om lysene er tændt for at bekræfte, at computeren er tændt. Oftest, når du hører lyden af komponenter der startes, og den bærbare computer ikke tændes, er det meget sandsynligt, at du bliver nødt til at skifte grafikkort. I mange bærbarmodeller, især billigere, er det at udskifte grafikkortet umuligt eller meget kompliceret. Brug en professionel, som har den rette erfaring med at udskifte kortet.
  • Den bærbare computer starter muligvis ikke på grund af en alvorlig funktionsfejl, der undertiden kræver at bundkortet skal udskiftes. Hvorfor er det beskadiget? Inverteren og bridge systemet går often i stykker på grund af overophedning af bundkortet (for eksempel for meget belastning ved brug af grafiktunge programmer eller et for tykt støvlag.) Overspænding i det elektriske netværk kan også bidrage til fejl på bundkortet.

Automatisk nedlukning og frysning.

Den hyppigste årsag til dette problem er overophedning. Svigtende ventilation er en alvorlig trussel mod din bærbare computer. Disken, processoren og andre komponenter arbejder meget hårdt, når computeren er tændt. Jo mere avancerede opgaver du udfører, jo mere skal hardwaren i din bærebare arbejde, og dermed, jo varmere får den det indvendigt.

Overophedning af udstyret kan forhindres ved effektiv ventilation:

  • Undgå at placere din bærbare computer på bløde overflader såsom et tæppe, sengetøj osv. - det kan blokere ventilationsåbningerne, så den ikke køler effektivt. Hvis du f.eks. vil bruge enheden i sengen skal du udstyre den med et specielt stativ eller bord.
  • Rengør regelmæssigt din computers ventilation med trykluft - det er en sikker hjemmebaseret rengøringsløsning til bærbare, der forlænger din computers levetid.

Underlig støj mens den kører.

De fleste bærbare computere laver noget støj, når de er tændt, typisk fra hvirvlen på enhedens blæser. Men du bemærker muligvis, at din bærbare computer afgiver mere uregelmæssige lyde, mens den kører. Hvis du bemærker en slibende eller en raslende lyd:

  • Kontroller køleventilatoren.
  • Hvis den bærbare computer stadig larmer, selvom blæseren ikke drejer, kommer lyden sandsynligvis fra din harddisk. Sikkerhedskopier dine vigtige filer og data, og udskift harddisken.

Den fungerer langsomt.

Et af de mest almindelige bærbare pc-problemer er, at de begynder at fungere trægt. En Bærbar computers hastighed sænkes normalt, når der er for mange filer og programmer gemt på den, som er resultatet af regelmæssig brug. For at undgå dette problem:

  • Frigør plads på harddisken ved at slette midlertidige filer.
  • Hold skrivebordet organiseret og slip af med programmer, du ikke bruger regelmæssigt.
  • Overfør gamle filer til en ekstern harddisk.

Batteriet holder ikke længe.

I begyndelsen varede batteriet i din bærbare computer i mange timer, men nu skal du hele tiden have opladeren ved hånden? Dette kan være en fejl ved forkert brug. For at undgå for tidligt tab af et batteris effektivitet:

  • Lad ikke batteriet forblive tilsluttet opladeren, når batteriet er fuldt opladet.
  • Undgå for korte opladningsperioder - f.eks. dem, hvor du oplader batteriet fra 80% til 100%. Antallet af opladningsgange, som batteriet kan klare, er begrænset.
  • Undgå at aflade batteriet helt for ofte. Alt for lange oplade perioder er skadelige.
  • Brug kun den originale oplader, da de er helt sikre til din bærbare computer. Det er ikke værd at risikere at købe billige forfalskninger. En oplader uden tilstrækkelig beskyttelse kan beskadige dit bundkort og udsætte dig for høje omkostninger. Det samme gælder for universal strømforsyninger.

Ustabil forbindelse til WiFi-netværk.

Afbrydelse af Wi-Fi-signalet er et ofte set problem, der kan være virkelig irriterende. Enheden kan muligvis afbryde forbindelsen til netværket, hvis signalet er for svagt. Det er muligt, at routeren er for langt væk, eller at der er nogen forstyrrelser undervejs, såsom en tændt mikrobølgeovn, der bruger de samme radiofrekvenser. Hvis du stadig mener, at signalstyrke og kvalitet ikke er hovedproblemet, så prøv at:

Beskadigede åbnings- og lukningsmekanismen eller fejl ved skærmhængslerne.

Dette er en meget almindelig fejl. For at mindske risikoen for fejl her, skal du altid åbne computeren ved at tage fat i midten af apparatet. Ved at gøre dette vil du ikke "tage den ud af hængslerne". Husk også at:

  • Når du bærer en åben bærbar computer, skal du holde den i bunden og ikke ved skærmen.
  • Smæk ikke låget på den bærbare computer når du lukker enheden.

Ødelagt opladningsstik.

Vær forsigtig, når du tilslutter den bærbare computer til opladning - tving ikke stikket i og bøj eller pres ikke opladeren for meget. Fejl med opladerstikket er især en vant ting for Asus-bærbare brugere.

Hvad kan du ellers gøre?

Rengøre den.

Sørg for regelmæssig rengøring og vedligeholdelse af enheden. Det vil helt sikkert være billigere end at reparere skader forårsaget af automatisk kortslutning, som konsekvens af urenheder inde i den bærbare computer.

Rengøring er ikke kun forbeholdt selve computeren - du kan (og bør) også tage sig af fronten af din computer:

  • Brug de rigtige produkter - med trykluft og skærmrens lavet specifikt til bærbare.
  • Brug ikke almindelig glas rengøringsmidler til at rengøre skærmen. Den kan muligvis blive skadet ved at komme i kontakt med det.
  • Tryk ikke for hårdt på skærmen, da dette kan medføre, at den går i stykker.
  • Brug kun let fugtede, bløde klude - overskydende vand kan nemlig sive ind i enheden og forårsage kortslutning.

Pas på væske i computeren.

Anbring ikke glas, krus eller åbne flasker med drikkevarer i nærheden af den bærbare computer. Undgå desuden miljøer hvor støv og/eller fugtighedsniveauer er ekstremt høje. Et urent kølingssystem kan muligvis ikke effektivt sprede varmen eller beskadiges, hvilket resulterer i overophedning og fejl på computeren.

Overhold driftstemperaturens grænse.

Ikke alle designs tåler høje og/eller lave omgivelsestemperaturer. Det er også værd at undgå store temperatursvingninger. Om vinteren skal du ikke tænde den straks efter at have bragt en kold bærbar med hjem, men vente på, at dens temperatur udlignes. Vanddampen, der dannes inde i karmen, kan beskadige den.

Hold den sikker under transport.

Når du bærer den bærbare computer, skal du lukke den, for at reducere risikoen for beskadigelse af skærmen, hvis du ved et uheld rammer noget. Hvis din bærbar har en klassisk harddisk uden drop-sensor og ikke har noget indbygget anti-shock-system, går computeren i dvale og genoptager arbejdet når du når din destination.

Det er bestemt ikke svært at følge ovenstående råd, men det vil til gengæld øge sikkerheden på din bærbare computer. Naturligvis beskytter den ikke mod fejl som følge af komponent slitage, men det undgår fejl som følge af forkert brug. Jo mere du passer på din bærbare computer, jo mere passer du på din tegnebog og miljøet.

Men hvis du har problemer med din computer, og den skal repareres, kan du oprette en reparation og vælge de bedste reparationsmuligheder for dig.

Lad os sammen gøre op med køb-og-smid-væk-samfundet.